Intro
Slideshow image
Slideshow image
Slideshow image
Slideshow image
Slideshow image
Slideshow image
Slideshow image
Headline

God stil ved Åen

I takt med, at flere og flere får mere og mere fritid, øges belastningen af vores natur og dermed også vore vandløb. Det er derfor endnu mere vigtigt, at man som lystfisker, overholder nogle få simple regler for færdsel i den danske natur. Det er for det første med til at bevare naturen for kommende generationer, og for det andet er det med til at sikre det gode forhold til andre lystfiskere og øvrige brugere af naturen.

  • Fisk kun med tilladelse. Husk fisketegnet og fiskekort til det pågældende fiskevand, hvis det kræves.

  • Overhold fredningstider og mindstemål. Genudsæt altid undermålsfisk, uanset om fisken er levende eller død.

  • Respektér lokale regler og anvisninger. Det er dig der, som gæst, er ansvarlig for at kende til lokale love og regler.

  • Vis hensyn overfor naturen. Træd ikke på afgrøder, men benyt anlagte markveje og stier.

  • Efterlad aldrig affald i naturen. Gammel line, fiskeaffald, flasker o.s.v. afleveres i affaldskontainere eller tages med hjem.

  • Vis hensyn ved parkering. Benyt kun de anviste P-pladser.

  • Udøv kun bevægeligt fiskeri nedad. Tag to-tre skridt i strømmens retning mellem hvert kast.

  • Start altid fiskeriet opstrøms andre. Man starter altid fiskeriet opstrøms andre der allerede er i gang med at fiske og hold god afstand (mindst 50 m). Også selv om de går på den anden side af åen.

  • Tag ikke flere fisk med hjem end du selv kan anvende. Giv fisken en fair chance og fisk som en sportsmand, med sportslige fiskegrejer.

  • Værn om vore fiskevande og vær med til at ophjælpe fiskebestanden. Andre mener måske, at netop du er den fuldkomne fisker. Bestræb dig derfor på, at være det.